Om

Kunst med Marina Gunst

Jeg er et åbent, positivt og nysgerrigt menneske. Jeg har arbejdet med udvikling af mennesker både som leder, men også som proceskonsulent gennem en anerkende tilgang med bl.a. coaching, sparring og via netværk. Jeg er som person stædig og beslutsom og det er jeg også, når jeg skal realisere mine drømme. Siden 2005 har jeg arbejdet med min kreativitet i et billedunivers – det blev en drøm, som jeg har haft mere og mere fokus på og siden 2011 har jeg arbejdet målrettet med mine malerier, hvor jeg også har modtaget undervisning i form af kurser og workshops hos forskellige billedkunstnere.

Jeg inspireres af følelsesmæssige begivenheder i mit liv, så som glæder og sorger af skøn musik, farver og meditation. Oplevelser i mødet med andre mennesker, kulturer og naturen inspirer mig også.

Jeg bliver også inspireret af at gå til kunstudstillinger og se andre kunstneres værker. Jeg nyder at opleve andres kunst. Her bliver jeg udfordret i forhold til at se forskellige teknikker, stilarter, ligesom jeg bliver optaget af deres univers.

Jeg arbejder oftest med akryl på lærred. Mine malerier skabes igennem en intuitiv og lyttende holdning til maleriet, hvor motiverne som regel ikke er givet på forhånd. Jeg kan lide at lege med det uforudsigelige og organiske – til tider med det figurative, fantasifulde eller stramme linjer. Det opstår som et resultat af selve malerprocessen. Når jeg maler, oplever jeg en stor glæde og frihed, jeg glemmer ofte tid og sted.

Mit håb er derfor, at andre mennesker får en oplevelse af mine malerier, hvor følelser, fantasi og stemninger kan få frit spil og at de kan være med til at sætte gang i refleksioner, tanker og følelser og åbne op til hjertet hos den enkelte.